PRAGMATISK LEDELSE

Bogen er en håndsrækning til de ledere, konsulenter og medansvarlige, der skal udtænke, planlægge og udføre forandringer i organisationer.

 

Pragmatismen giver licens til at anvende mange forskellige metoder, med variationerne som et udtryk for, at man vælger sine næste skridt baseret på erfaringer, forsøg og virkningstjek. Den pragmatiske strategi fremhæver merværdien ved organisationens evne til at kunne løse sine opgaver, som de viser sig i dag og lige om lidt. Ved at sætte handling før holdning i hverdagen, sikrer den pragmatiske leder, at udviklingen bliver bæredygtig og realistisk.

 

Når erfaringer, refleksioner og målsætninger møder hinanden i forbindelse med prøvehandlinger og praktiske forsøg, i stedet for på seminarer og kurser, sker forandringerne uden at organisationen taber robusthed. Pragmatismen fremstår derfor som en hypermoderne ledelsesstrategi. Især til ledere, der leder i komplekse sammenhænge, hvor der er stadigt mindre tid til implementeringsforsinkelser og stadigt mere brug for, at alle arbejder fremadrettet, uden at tabe momentum i driften.

 

Bogen præsenterer en række konkrete værktøjer til pragmatisk organisationsudvikling. Samlet set og over tid vil disse specifikke aktiviteter være effektive i sig selv. Men de vil også styrke organisationens evne og tilbøjelighed til at agere og reagere pragmatisk i alle andre forhold. Den forholdsvis store effekt af mindre tiltag forklares i bogen med effekten af de eksemplariske principper, der kendetegner den pragmatiske læringsfilosofi.

Citater

Den pragmatiske leder, der opfatter sig selv som en håndværker, vil opleve sine aktiviteter som forsøg og sin faglighed som en færdighed.

 

I pragmatismen er der en indbygget erkendelse af, at der skal trænes, tænkes, afprøves, vurderes og vælges nyt og anderledes hele tiden. Sådan må det være, når målestokken for succes er, om det VIRKER.

 

En pragmatisk leder værdsætter erfaringer, fordi det er sådan man KAN lære at gøre noget nyt. Når man får øje på sine erfaringer med at gøre det nye, man skal kunne, ja så kan man.

 

En organisation, der refererer til en fælles fortælling om “hvorhen”, “hvornår”, “hvordan” og ikke mindst “hvorfor”, kan holde sammen i tanke, såvel som gerning.

 

Simuleringer og Prøvehandlinger er praktiske bud på at kunne tage udgangspunkt i den aktuelle situation og samtidig være i gang med at gøre sig klar til den næstkommende tid.

 

Ved at sætte handling før holdning i hverdagen, sikrer den pragmatiske leder, at udviklingen bliver bæredygtig og realistisk.

 

Bogen koster kr. 175,- + forsendelse. Bestil her