Narrativt grundkursus

Introduktion, træning og centrale metoder v/Frederikke Larsen

 

Fortællinger er afgørende for, hvordan vi forstår situationer, hinanden og os selv. Fortællinger er således helt centrale for, hvordan vi forstår, fortolker og forvalter virkeligheden. Vores bevidsthed, vores hukommelse og vores evne til at indgå i relationer afhænger af, hvordan vi bruger og forstår sproget.

 

Derfor bliver interessen for narrative metoder større og større, da den narrative værktøjskasse har vist sig effektiv i håndteringen af stor kompleksitet, som en central måde at skabe mening midt i travlheden samt en stærk tilgang til alle former for professionelle samtaler.

 

På dette kursus bliver du introduceret til de grundlæggende narrative metoder til håndtering af vanskelige situationer, procesdesigns og samtaler, herunder:

 

  • Fortælling og genfortælling med begrebet plot

  • Anerkendelse og refleksion med metoden bevidning

  • Bevægelse fra problemet til muligheder med metoden positionskort

  • Liv i sproget via eksternalisering / eksternaliserende samtaler.

Kurset er anvendelsesorienteret med korte introduktioner, træning og feedback, der understøttes af et par korte artikler til inspiration.

 

 

Mandag den 11. november 2024.

 

Kl. 9.00 – 15.30 med ankomst og morgenbrød fra kl. 08.30.

 

Pris kr. 1.500 + moms.

 

Fuld forplejning.

 

TILMELDING

 

(Grundkurset indgår i Villa Venires forløb Narrativ Certificering)