Samtalesalon hos Café Gaya i september om Længslen efter et væredygtigt liv

Tematikker

 

Hvordan kan vi skabe rum til et væredygtigt liv? Hvordan kan vi skabe bedre balancer i vores arbejdsliv og i vores tilværelse generelt?

 

Vi løber om kap med tiden. Listen af to-do-opgaver forekommer at blive længere og længere.

 

Dette trods utallige bestræbelser på selvoptimering og indførelsen af hurtigere teknologi, hurtigere kommunikationsmedier og hurtigere transportformer.

 

Vi vil i denne samtalesalon sætte fokus på temaer som acceleration, fremmedgørelse, regenerative organiserings- og livsformer, vores forhold til naturen og længslen efter en balanceret væren i verden. Dette gør vi gennem 3 inspirationsoplæg og små mellemliggende dialoger.

 

Oplægsholderne

 

Thorkild Olsen, direktør for Villa Venire og ekstern lektor på Aalborg Universitet

 

Resonansfællesskaber – længslen efter en dybere klang i livet

Resonans opstår når vi fra vores livssfærer rækker ud og verden svarer igen, så det kan mærkes. At der på den måde opstår en tråd til verden, til hinanden og til os selv, der svinger godt. I det musikalske sprog beskrives det som treklang. Treklang bygges op omkring en grundtone. I dette indlæg vil der blandt være fokus på vores grundtoner i livet. Også kaldet genstandsforhold.

 

Lars Munch Svendsen, afdelingschef på Finanssektorens Uddannelsescenter

 

Regenerativ: Fra fremmedgjort til naturlig

Det modernistiske projekt handlede om at erobre verden og underlægge sig naturen. Det har bidraget til at mennesket er blevet fremmedgjort i relation til sit ophav: naturen. Med en regenerativ tilgang er håbet at mennesket er i stand til at finde tilbage til en væren i verden, der er i samklang med den måde naturen fungerer på, og ikke i modsætning til den, og ad den vej forbedre betingelserne for sin eksistens.

 

Lone Hersted, lektor, ph.d på Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet

 

At træde nye stier

Mange føler sig pressede og oplever fremmedgørelse og meningstab – dette både på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og i livet generelt. Samtidig fjerner vi os mere og mere fra naturen – både vores indre og ydre natur – mens klimaforskerne taler om et tipping point indenfor de næste 25 år. Fremfor at blive afmægtige, hvad kan vi så gøre hver især – og i fællesskab? I mit oplæg vil jeg bl.a. komme ind på Hartmut Rosas resonanstænkning og det regenerative paradigme.

 

Hvor

 

Café Gaya den 12. sept. kl. 16.00-19.30

N.J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C

 

 

 

Program

 

16.00: Ankomst, finde sin plads, evt. købe en kop kaffe og et stykke brød

16.10: Velkomst v. Thorkild Olsen

16.20-16.40: Oplæg v. Thorkild Olsen om resonansfællesskaber

16.40-16.50: Dialog m. nærmeste makker ud fra spørgsmålet: Kan du fortælle om en ting eller oplevelse, hvor resonansen fandt vej?

16.50-17.00: Lille pause

17.00-17.20: Oplæg v. Lars Munch Svendsen

17.20-17.30: Dialog m. nærmeste makker ud fra spørgsmålet: Hvad kendetegner de situationer, hvor noget har været naturligt og livgivende for dig?

17.30-17.50: Oplæg v. Lone Hersted om resonans, regenerativ ledelse og det regenerative arbejdsliv

17.50-18.00: Dialog m. nærmeste makker ud fra spørgsmålet: Hvad kendetegner et velfungerende, regenerativt arbejds- eller fritidsliv for dig?

18.00-18.40: Mulighed for fællesspisning (Gayas buffet)

18.40-19.00: Opsamlende dialog mellem Thorkild, Lone og Lars

19.00-19.30: Spørgsmål og input i plenum

 

 

Deltagelse er gratis, men da der er begrænset med antal pladser, bedes du i god tid tilmelde dig samtalesalonen her:

 

Tilmelding