Hvad sker der efter frokost?

Efter frokost åbner vores menneskebibliotek. Inspireret af foreningen Menneskebiblioteket har vi bedt en række mennesker om at være en “bog”, som I kan få lov at læse i. De mennesker, der har sagt ja til at medvirke har en fortælling om, en fornemmelse for eller en erfaring med de små tings lykke, som de gerne vil tale med jer om. I kan vælge mellem forskellige titler og være med i en samtale ved det bord, hvor “bogen” sidder.

 

Når biblioteket lukker ned, åbner scenen. Frederikke Larsen vil fortælle dagens læringsfortælling: Hvad er meningen med begrebet “de små tings lykke”? Hvorfor er det netop nu, vi skal bestræbe os på at skabe resonante fællesskaber? Og hvorfor er det ikke forkert at tro på håb?

 

Thorkild Olsens nye bog hedder “Åndeløs” og det samme gør den bogforestilling, vi fremfører i anledning af at bogens udgivelse. Vi har aldrig skabt en bogforestilling før, så det er virkelig en premiere, I er inviteret til. En ægte enhjørning.