I mødet med udbrændthed og ”forbrændte” mennesker er alvoren til at tage at føle på. Metaforen fra den tyske sociolog Hartmut Rosa om oceaniske erfaringer bringes her frem i beskrivelser af professionelle, der i en evig resonansjagt har mistet orienteringssansen og hos erfarne folk, der ikke orker længere. Og med forfatterens redegørelse for, hvordan det moderne arbejdsliv producerer skam, synes håbet at svinde.

Men bogens sigte er det modsatte. Som led i skabelsen af denne bog blev der gennemført en række prøvehandlinger, pilotkurser og møder, der viste, at selvom det er svært, så er afstanden til noget der er langt bedre ikke nødvendigvis stor. Kilden til livet er uendelig og mange er allerede i gang med at undersøge, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdslivet og designe vores liv, så vi ikke brænder ud og brænder jorden af.

Resonansfællesskaber er små eksperimenter, hvor vi sammen gør os erfaringer med, hvordan vi kan komme godt videre med mere energi, hvordan vi kan modvirke udbrændthed og hvilke organiseringsprincipper, vi kan anvende, så den evige acceleration ikke slår os omkuld. Bogens søgen er en undersøgelse af, hvordan vi sammen skaber ‘rum’, hvor vi ikke brænder ud – og ikke brænder jorden af. At vi sammen forsøger at skabe nye verdens-relationer i form af små prøvehandlinger, der giver håbet en chance.

Bogen er et stærkt personligt udtryk, der søger at skabe genklang hos læseren og dermed bevægelse gennem ord, men så sandelig også gennem æstetik og materiale. Bogens papirkvalitet fremhæver de unikke illustrationer, der følger teksten fra begyndelsens afbrændte ødemark til den uendelige kildes vilde fremspring.

Link til køb kr. 250,- + forsendelse