Hvad sker der om formiddagen?
Dagen begynder med formiddagskaffen kl. 9.30-10.00, hvor du også kan hilse på og finde dig til rette i rummet. Vi samarbejder med elever og lærere fra daghøjskolen AFUK, der i hele sin livstid har arbejdet for utæmmet kreativitet med fag som kvajepligt, krop og humør samt pli og ynde.
Du er inviteret til en dag om de små tings lykke og netop dét vil være det første, du oplever. Vi begynder dagen med små ting og den lykke, der bor i dem.
Efter entreen møder du korleder Claus Christensen. Du kender måske Claus fra serien Demenskoret på DR1 eller fra andre skønne oplevelser. Claus arbejder sammen med pianist Mikael Nordmark, der altid spiller fantastisk, mens Claus er den kærlige korleder for os alle. Om alt går vel får vi også besøg af Demenskoret.