Villa Venire A/S bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra villavenire.dk igen.
Resonansfællesskaber
6. – 7. juni 2024 med Thorkild Olsen
Resonansfællesskaber er en søgen efter nye kvaliteter, som kan sætte kursen for en udvikling, der giver bedre mulighed for at deltage i alle livets aspekter – uden at blive syg og uden at brænde jorden af. Kurset afspejler denne søgen, hvor vi sammen skal afprøve måder at skabe bedre sociale verdener med afsæt i organisationers liv. Resonansfællesskaber er små eksperimenter, hvor vi sammen gør os erfaringer med, hvordan vi kan komme godt videre med mere energi, hvordan vi kan modvirke udbrændthed og hvilke organiseringsprincipper vi kan anvende, så den evige acceleration ikke slår os omkuld.
Der er, i denne sammenhæng, fire arenaer for Resonansfællesskaber:
Bestyrkes afspejler vores fremtidsforventning. Vi har brug for meningsmættede forestillinger om fremtiden. Vores fremtidsforventning skal få hjertet til at slå et ekstra slag. Det er forventningen der for alvor kan sætte bevægelse i gang.
Bevidnes handler om anerkendelse. Ikke om ros og enighed, men om at der skal være feedback i systemet, at der er nogen der gider tale med os og i det hele taget en fornemmelse af at blive set som en væsentlig anden. I en tid med krampe og kamp er det ikke helt ligetil, men der er, som sagt, ingen vej udenom.
Bevæges i krop og tanke skal både forstås konkret og metaforisk. Konkret som at det faktisk er en god idé at bevæge sig, at synge og danse og lade musikken spille. Alle disse ikke-sproglige fænomener aktiverer dimensioner i fællesskabet, vi har svært ved at indhente med ord, men som er mulige at betydningsmætte i beskrivelser af aktivitet og organisering. Det skal også forstås metaforisk som den bevægelse der finder sted i mødet med musik, poesi, teater og kropslig aktivitet.
Berøres tager sin begyndelse i, at jeg selv er blevet berørt. Det har ikke været uden omkostninger at mærke, hvordan mit eget smil er stivnet, som en påmindelse om alvoren. Som et kald til at gøre noget. Men ikke forhastet. Ikke som mere af det samme som ikke virker.
Der vil blive arbejdet med både velkendte narrative metoder til udvikling af stærke fortællinger, der formår at skabe retning midt i kompleksiteten. Kombineret med nye forsøg med bevidning, poetiserende praksis, såkaldt ’OG’-bevidsthed, bevægelse og forståelse af fællesskab som organiseringsprincip.
Længslen efter noget andet er udtalt – ligesom længslen efter at kunne bryde blufærdigheden og komme fri af de lænker, der fortæller os at det organisatoriske repertoire er begrænset. Vi er levende væsener som gerne vil være levende i vores fællesskaber. Kan vi sammen finde måder at gøre dette på!?
