Eksistentiel gruppesupervision - forløb

Lad supervision med filosofisk undren og samhørighed sætte dig på ret kurs i dit arbejdsliv

 

Vi udbyder et livgivende og inderligt supervisionsforløb for dig, som er leder eller konsulent, der ønsker at opnå en dybere arbejdslivsforståelse, der rummer mening og værdighed. Supervisionen vil tage afsæt i eksistensfilosofiske betragtninger over begreber som anerkendelse, tvivl, ansvar, tryghed, skam, tillid, mod og sårbarhed.

 

Et af de bærende principper for supervisionen vil være, at gruppen i fællesskab vil formulere spørgsmål til sig selv, som ikke skal besvares, men åbne op for eftertænksomhed og nye perspektiver. I gruppen vil du opleve at få et personligt supervisionsrum, som kun er til for dig og uden forventning om præstation eller konkrete læringsmål.

 

Som tilføjelse til de eksistensfilosofiske refleksioner, vil sanselige og æstetiske virkemidler tages frem, som eksempelvis musik og poesi, for at skabe et tiltrængt afbræk fra en hektisk hverdag og installere en nærende langsommelighed.

 

Formålet med supervisionsgruppen er, at deltagerne hver især vil få en dybere “klangbund” i deres selvopfattelse og blive en del af et helende fællesskab, der gennem udveksling af værdifulde erfaringer vil give gruppemedlemmerne virkekraft. Nænsomt og sikkert tilføres fokuspunkter til gruppen af Kate Lacetz, som vil fungere som gruppens facilitator og trygge anker.

 

Forløbet varer 7 gange af 3 timer:

 

Onsdag d. 4. september 2024 kl. 12-15

Torsdag d. 19. september 2024 kl. 12-15

Tirsdag d. 22. oktober 2024 kl. 12-15

Torsdag d. 14. november 2024 kl. 12-15

Torsdag d. 12. december 2024 kl. 12-15

Tirsdag d. 21. januar 2024 kl. 12-15

Tirsdag d. 18. februar 2025 kl. 12-15

 

Pris kr. 10.500,- eksklusiv moms